Guide: Optimering af en Windows-computer i 2022.

Sidst opdateret d. 11-02-2022.

Denne guide er især til dig, som har købt en ny billig “Bilka”-computer (Gælder for alle de bærbare som sælges af Power, Elgiganten, Bilka, osv). Der følger altid ekstra programmer med, som man ikke har bedt om og slet ikke har behov for. Enten prøver, demoer, backup eller x års beskyttelse med et antivirus program. Dem skal vi fjerne. Mere om det i tjeklisten. Men denne guide er også til dig med en langsom computer. Her kan du få inspiration eller lære hvordan man optimerer sin computer. Velkommen til.

Din mus, dit tastatur, headset, skærm o.lign. har ofte egne programmer med (Især hvis det er gamerudstyr). Du må vurdere hvor vigtige de er for deres kernefunktion.

Tjekliste

  1. Afinstaller det antivirusprogram som fulgte med computeren. Herunder Norton, Mcafee, Avast, Avira, Bitdefender, Bullguard, Trend Micro, Chili osv.
  2. Afinstaller ekstra sikkerhedsprogrammer, som du ikke selv har installeret herunder optimering værktøjer. Eks Malwarebytes, CCleaner.
  3. Afinstaller prøver, demoer og lign. som du ikke selv har installeret.
  4. Opdater og brug Microsoft Sikkerhed/Defender, som dit primære AV-program. Se seneste test her fra av-test.
  5. Opdatér Windows.
  6. Deaktiver programmer som du ikke skal bruge når din computer starter. Dette gøres via joblisten->start->tryk på deaktiver for alle de programmer du ikke skal bruge automatisk ved start. Eks spotify.
  7. Optimer din harddisk, hvis dette ikke er gjort længe(over en uge). Søg efter “Defragmenter og optimer drev” og optimer C:-drevet, eller der hvor du har windows installeret. Dette gøres automatisk. Men kan slå fejl.
  8. Opdatér driverne til dit grafikkort. Enten amd.com eller nvidia.com
  9. Afinstallér Chrome.
  10. Installer Firefox/Edge.
  11. Installer uBlock Origin til Firefox/Edge.
  12. Installer ClearURLs til Firefox/Edge.
  13. Hav altid mindst 20% fri plads på din SSD/NVME-harddisk. Det kan forlænge levetiden.

Hold dit Windows rent.

Installer ikke uønskede(bloatware, trials osv) apps.
Vil du prøve nye apps, så prøv dem først i Windows Sandbox. Det er en virtuel container, som ikke påvirker resten af systemet (hvis nu det program du installerer faktisk er total ulympisk elendigt). Og hold dig fra crappy pc cleaner apps. Hold dig fra at optimere registreringsdatabasen.

Jeg vil i de fleste tilfælde installere et frisk, tomt Windows. Direkte fra Microsoft. – Her kan du lave dit eget installationsmedie med en USB-pen (min. 8GB). Her gælder ovenstående punkter stadig.

Til sidst kan jeg anbefale Wiztree. Wiztree er et gratis program til Windows, som lynhurtigt giver dig et overblik over hvordan din plads bliver brugt. Bemærk. Dette er på eget ansvar.

Til aller aller sidst.. Har du andre trin som mangler? Eller kan du bidrage med noget spændende, så tøv ikke med at skrive en kommentar.

Jeg ønsker dig en god dag.

Skrevet af rabalupe

Han gider ikke snakke sidst på dagen. Han er rødhåret. Han er nu kortskægget. Tidligere Langhåret(Det fik et canadisk bryllup ødelagt). Ved meget om IT. Han har fundet mening i vandring. Fysisk. Udforsker om natten. Hjælper om dagen.

Skriv kommentar