Test: WRC6 til Xbox One – Oplevelsen af fart igennem en 8km lang Finsk bane er god.

Her er jeg dog på vej igennem en lille Finsk flække. En kort bane på 2.27 km.

Jeg har sat mig for at teste de spil, som alle aktive guldmedlemmer af Xbox live får hver måned. I januar er det bla. WRC6. Men i videoen herover tester jeg en anden bane. Vel nok den korteste strækning i den Finske kategori. Men den er så snæver, at jeg bliver ved med at forbedre tid og færre kørefejl.

Elsker bilspil. Især dem som fokuserer på mere simulation end arcade. Det fornemmer jeg lidt WRC gør.

Nu har jeg prøvet WRC6 i små 2 timer og her er hvad jeg kan lide ved spillet.

Oplevelsen af fart igennem en 8km lang Finsk bane er god. For her føler jeg kontrol over bilen. Træerne er pæne og lyset gengives godt. Især når man tager alderen på Xbox One i betragtning og selve spillet. Jeg skyder på, at spillet er låst til 30 fps. Måske lidt mere. Er lidt usikker.

Selve kontrollen af bilen kom bag på mig. For til at starte med var jeg ret sikker på, at det var en arcade-rally jeg havde mellem hænderne. Men efter jeg fik sat alt på højeste sværhedsgrad. Så kom jeg i tvivl. Fordi nu kørte jeg ind i træerne. Nu kom der pludselig noget på spil. Der var en fornemmelse af risiko. Det var ikke bare en Need for speed-agtig tur igennem en skov. Nu vågnede jeg. Og nu begyndte jeg at køre godt. Nu udviklede jeg mig.

Ud fra de 2 timers spil vil jeg give WRC6 10/10.

Tjek WRC6 på Microsoft Xbox Store

Jeg forstår ikke, at spillet kun får 1 stjerne på Storen. Måske har jeg ikke spillet det nok?

Skrevet af rabalupe

Han gider ikke snakke sidst på dagen. Han er rødhåret. Han er nu kortskægget. Tidligere Langhåret(Det fik et canadisk bryllup ødelagt). Ved meget om IT. Han har fundet mening i vandring. Fysisk. Udforsker om natten. Hjælper om dagen.

Skriv kommentar